MIME-Version: 1.0 Content-Type: multipart/related; boundary="----=_NextPart_01CF009C.9AB69970" Dette dokument er en webside i én fil. Det kaldes også en webarkivfil. Hvis du ser denne meddelelse, skyldes det, at webbrowseren eller editoren ikke understøtter webarkivfiler. Hent en webbrowser, der understøtter webarkivfiler, f.eks. Windows® Internet Explorer®. ------=_NextPart_01CF009C.9AB69970 Content-Location: file:///C:/2D063D19/smiley.htm Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Type: text/html; charset="windows-1252"
Krop og Energi 1.t
Hvor mange gram banan skal man spise, hvis man ikke skal tabe =
sig
efter en tur i fitnesscentret?
Læs
som indledning afsnittet Energi i kroppen i Vejen til Fysik C side 80-87.
Fødevarer og kr=
oppens
energiproduktion.
Lad o=
s se på
spørgsmålet: Hvor får kroppen sin energi fra, og hvordan kan man bestemme d=
enne
energi?
Energ=
ien til menneskekroppens
muskelarbejde fås primært fra maden vi spiser.
Fødev=
arer indeholder
kemisk energi som omsættes i kroppen.
Kemiske
processer i kroppen, kræver et forbrug af ilt. Disse processer kaldes aerobe
processer.
Jo
mere ilt, kroppen er i stand til at optage fra luften omkring os, desto mere
energi kan den producere. En større energiproduktion medfører, at man kan k=
lare
en højere arbejdsintensitet.
Kroppens
maksimale iltforbrug pr tid er et mål for fysisk ydeevne.
Stærkt
forenklet kan man sige at iltforbruget går til en forbrænding af fødevarern=
e.
Inden=
for
træning skelner man også mellem aerob træning, og anaerob træning.
Aerob træning er konditionstræni=
ng,
hvor musklerne bruger ilt. Det tager tid for ilten at nå med blodet ud til
musklerne, derfor er aerob træning typisk langvarig træning (mere end 20min=
) (løb, cykling=
a>, svømning, roning, langrend og
rulleskøjteløb). Modsat har vi den anaerobe
træning, som er kortvarig, meget intens og som ikke kræver ilt (f.eks.100m =
løb
og vægtløftning). =
Lad o=
s se på
den kemiske reaktionsligning ved aerob energifrigørelse.
Energimængden,
der frigives ved forbrug af 1 liter O2, afhænger af, om det er
kulhydrat, protein eller fedt der forbrændes. Ved en almindelig blandet kost
kan man regne med, at der frigives ca. 20 kJ pr. forbrugt liter O2.
Når
kroppen træner forbruges der energi. En direkte bestemmelse af energiforbru=
get
ville kræve en bestemmelse af den samlede iltoptagelse under aktiviteten,
hvilket er besværligt. Man kan ved hjælp af tabellen nedenfor vurdere, hvor
meget energi forskellige aktiviteter kræver. Tallene i tabellen er fundet
empirisk, dvs. på baggrund af eksperimentelle data.
Eksempel:
Opgav=
e 1)
Hvad =
er dit
samlede energiforbrug, hvis du løber i 15 min, med hastigheden 7km/time?
Opgav=
e 2)
Hvad =
er dit
samlede energiforbrug, hvis du løber 5km, med hastigheden 7km/time?
Fødev=
arer.
Energ=
ien i
vores mad stammer fra i kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og alkohol.
Tabel=
over
næringsstoffernes energi indhold
Næringsstof |
Energiindhold
pr gram |
Kulhydrat |
17kJ |
Fedt |
37kJ |
Protein |
17kJ |
Alkohol |
29kJ |
Opgav=
e 3)
Karto=
fler
indeholder pr 100g: 22,3g kulhydrat, 2,3g protein og 0g fedt.
a) Hvor
meget energi er der i 100g kartofler?
Karto=
fler i
form af pommes frites stegt i olie indeholder 1469kJ pr 100g.
b) Hvor
mange g pommes frites kan energimæssigt erstatte 200g kartofler?
c) Hvorfor
er det ikke bedre at spise pommes frites end kogte kartofler?
Opgav=
e 4)
Benyt=
en af
nedenstående kalorietabeller til at se hvor meget energi (regn i kJ) der er=
i
a) Din
morgenmad
b) Din
frokost
c) Din
aftensmad
d) Dine
mellemmåltider.
http://myfoodcontrol.appspot.com=
/da/kalorietabel.html
(pr 100g)
<=
span
style=3D'font-family:"Arial","sans-serif"'>http://www.housewife.dk/kaloriet=
abel.htm
Energ=
istofskiftet.
Hvor =
hurtigt
man omsætter energi eller udfører et arbejde kaldes effekt.
Vi be=
nyttet P
for effekt.
Omsat
energi Effekt=3D
Udfør=
te
arbejde Effekt=3D
Opgav=
e 5)
Lav ø=
velse
6.3 a) og b) side 82 i Vejen til=
fysik
C.
Samme=
nlign
med opgave 4.
Vil d=
u slanke
dig eller tage på?
Opgav=
e 6)
Lav ø=
velse
6.1 side 82 i Vejen til fysik C.
Vi vi=
l nu se
på, hvorledes vi udregner, hvilket arbejde vi udfører i fitnessentret, når =
vi
løfter på lodder.
Kraft, Arbejde =
og
effekt
Tyn=
gdekraften |
Hvis =
vi skal
løfte et lod på
Arb=
ejdet vi
udfører ved at løfte loddet er l=
ig
kraften gange vejen |
Hvis =
vi
løfter vores lod fra før, 50cm udfører vi således arbejdet:
Eff=
ekt er
arbejde pr tid |
Hvis =
vi har
været 2 sekunder om at løfte vores lod fra før, så er effekten
Opgave
7 og 8) Lav øvelserne 6.5 og 6.6 side 87 I Vejen til fysik C.
Smiley Fitness
Regler for Smiley Fitness
- Husk
hængelås til jeres skab
- I s=
kal alle
være omklædte og have indendørssko på.
- I m=
å ikke
gå i sauna.
- I s=
kal være
ude af Smiley Fitness når modulet afsluttes
Opg 9=
)
Start=
med at
varme op i 10 min.
Benyt=
f.eks.
løbebåndet , cyklerne, crosstrainerne eller romaskinerne.
De st=
år både
oppe og nede.
Find =
ud af
hvordan du kan notere calorier.
Der står en værdi cal på kreds=
løbsmaskinerne
(f.eks. kondicyklerne), det er kcal, der gælder 1kcal=3D4,18kJ.
Noter=
hvor
mange kcal du forbrænder på 10 min.
kcal forbrændt ved opvarmning |
|
J forbrændt ved opvarmning |
|
Dernæst fortsætter I med løft.
Arbejde og effekt.
Vi vi=
l nu
måle effekten, når vi benytter musklerne bl.a. i ryggen.
I
Fitnesscentret måles bl.a. på maskinen der er vist nedenfor.
Appar=
atur:
Fitnessmaskine, målebånd, stopur ( benyt mobiltelefon)
Der m=
åles
hvor højt lodderne ved maskinen løftes.
Se på billederne, afstanden der løftes =3D afstanden fra s1 til s2.
Når vi løfter 10 gange, vil vi ikke altid nå helt ned til 0.
Der måles også på andre maskiner, noter hvilken muskel det måles på.
Bemær=
k vægten
af lodderne står enten i pund og i kg, I skal benytte tallene i kg.
Hvis det står i pund er 1pund=3D=
0,45kg.
Vurde=
r selv
om det er pund eller kg der står ved maskinen.
Den g=
ule knap
skal stå vandret ellers er vægten større end det anførte.
I ska=
l måle
på 10 træk eller løft.
På
nedturen skal I holde igen på lodd=
erne
så de ikke falder ned.
Derved
udfører jeres muskler også et arbejde på nedturen, dog ikke så meget som på
opturen.
Fysio=
logiske
undersøgelser har vist at arbejdet på nedturen er 1/6 ( eller ca 17%) af
arbejdet på opturen.
( Kro=
p og
Energi af Torben Lenskjær m.fl. Gyldendal side 13, godt nok ved steptest, m=
en
vi benytter i mangel af bedre samme tal)
|
Opgav=
e 10)
Hvorf=
or skal
vi gange med 1,17?
Effekt er arbejde pr tid Antal er antal gange der løftes. |
Eks:<=
span
style=3D'mso-spacerun:yes'> ( mere realistiske tal kan let skaffes)=
50 kg løftes 12cm, ved 10 træk, det tager 1 min
dette=
er så
den gennemsnitlige effekt.
I får
forhåbentlig nogle højere tal.
Opg 1=
1)
Udfyld
nedenstående skemaer med alle i din gruppe:
Det e=
r bedst
at nå 10 løft eller træk, hvis I ikke når 10 løft noteres antal løft.
a)&n=
bsp;
Muskel:
nav=
n |
køn=
|
Ant=
al træk |
Mas=
se /kg=
|
Str=
ækning /m<= o:p> |
Tid=
/se=
k |
Arb=
ejde /J<= o:p> |
Eff=
ekt /W<= o:p> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
b)&n=
bsp;
Muskel:
nav=
n |
køn=
|
Ant=
al træk |
Mas=
se /kg=
|
Str=
ækning /m<= o:p> |
Tid=
/se=
k |
Arb=
ejde /J<= o:p> |
Eff=
ekt /W<= o:p> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
c)&n=
bsp;
Muskel:
nav=
n |
køn=
|
Ant=
al træk |
Mas=
se /kg=
|
Str=
ækning /m<= o:p> |
Tid=
/se=
k |
Arb=
ejde /J<= o:p> |
Eff=
ekt /W<= o:p> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
d)&n=
bsp;
Muskel:
nav=
n |
køn=
|
Ant=
al træk |
Mas=
se /kg=
|
Str=
ækning /m<= o:p> |
Tid=
/se=
k |
Arb=
ejde /J<= o:p> |
Eff=
ekt /W<= o:p> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
e)&n=
bsp;
Muskel:
nav=
n |
køn=
|
Ant=
al træk |
Mas=
se /kg=
|
Str=
ækning /m<= o:p> |
Tid=
/se=
k |
Arb=
ejde /J<= o:p> |
Eff=
ekt /W<= o:p> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
f)&n=
bsp;
Muskel:
nav=
n |
køn=
|
Ant=
al træk |
Mas=
se /kg=
|
Str=
ækning /m<= o:p> |
Tid=
/se=
k |
Arb=
ejde /J<= o:p> |
Eff=
ekt /W<= o:p> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
g)&n=
bsp;
Muskel:
nav=
n |
køn=
|
Ant=
al træk |
Mas=
se /kg=
|
Str=
ækning /m<= o:p> |
Tid=
/se=
k |
Arb=
ejde /J<= o:p> |
Eff=
ekt /W<= o:p> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
h)&n=
bsp;
Muskel:
nav=
n |
køn=
|
Ant=
al træk |
Mas=
se /kg=
|
Str=
ækning /m<= o:p> |
Tid=
/se=
k |
Arb=
ejde /J<= o:p> |
Eff=
ekt /W<= o:p> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
i)&n=
bsp;
Muskel:
nav=
n |
køn=
|
Ant=
al træk |
Mas=
se /kg=
|
Str=
ækning /m<= o:p> |
Tid=
/se=
k |
Arb=
ejde /J<= o:p> |
Eff=
ekt /W<= o:p> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
j)&n=
bsp;
Muskel:
nav=
n |
køn=
|
Ant=
al træk |
Mas=
se /kg=
|
Str=
ækning /m<= o:p> |
Tid=
/se=
k |
Arb=
ejde /J<= o:p> |
Eff=
ekt /W<= o:p> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
k)&n=
bsp;
Muskel:
nav=
n |
køn=
|
Ant=
al træk |
Mas=
se /kg=
|
Str=
ækning /m<= o:p> |
Tid=
/se=
k |
Arb=
ejde /J<= o:p> |
Eff=
ekt /W<= o:p> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
l)&n=
bsp;
Muskel:
nav=
n |
køn=
|
Ant=
al træk |
Mas=
se /kg=
|
Str=
ækning /m<= o:p> |
Tid=
/se=
k |
Arb=
ejde /J<= o:p> |
Eff=
ekt /W<= o:p> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
m)&n=
bsp; Muskel:
nav=
n |
køn=
|
Ant=
al træk |
Mas=
se /kg=
|
Str=
ækning /m<= o:p> |
Tid=
/se=
k |
Arb=
ejde /J<= o:p> |
Eff=
ekt /W<= o:p> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
n)&n=
bsp;
Muskel:
nav=
n |
køn=
|
Ant=
al træk |
Mas=
se /kg=
|
Str=
ækning /m<= o:p> |
Tid=
/se=
k |
Arb=
ejde /J<= o:p> |
Eff=
ekt /W<= o:p> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
o)&n=
bsp;
Muskel:
nav=
n |
køn=
|
Ant=
al træk |
Mas=
se /kg=
|
Str=
ækning /m<= o:p> |
Tid=
/se=
k |
Arb=
ejde /J<= o:p> |
Eff=
ekt /W<= o:p> |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Opgav=
e 11)
Udregn for hver enkelt i jeres gruppe det samlede arbejde i J der er udført=
ved
styrketræning i motionscenteret.
Udregn
ligeledes hvor meget i har forbrændt i J ved opvarmningen.
Hvor =
meget
energi i form af mad skal I hver især spise for at dække energiforbruget ved
jeres arbejde på styrketræningsmaskinerne?
Hvor =
meget
energi i form af mad skal I hver især spise for at dække energiforbruget ved
jeres opvarmning?
Samme=
nsæt et let
måltid det svarer hertil.
Bemærk: Et menneskes krop har som energiomsættende maskine en lav
nyttevirkning.
Regn med at der kun udnyttes 25% af maden.
Kilde=
r: Krop
og energi af Torben Lenskjær og Jørgen Aagren Nielsen, netdoktor.dk
Naturvidenskab
for alle : Menneskekroppen som motor,
http://www.fodevarestyrelsen.dk/=
fdir/Pub/2009002/rapport.htm